LexCom Fiber er et struktureret netværk baseret på optiske fiberkabler, som overholder OM2 klassen i henhold til EN50173-1:2002.
En netværksløsning baseret på fiberkabler har en række fordele.
Blandt andet kan nævnes, at fiberkablerne har større båndbredde og dermed større kapacitet. De er immune overfor transienter og andre former for elektrisk støj. Fiberkabler skaber heller ingen problemer mht. potentialudligning, da de er galvanisk adskilt fra den øvrige del af installationen.
Endvidere rummer fiberkablet bedre muligheder for at sikre netværket mod uønsket adgang udefra. Den lavere vægt tæller også på plussiden. Fiberkabler vælges primært til backbone installation - de fungerer med andre ord som bindeled mellem krydsfelterne på de enkelte etager eller mellem adskilte bygninger. Både LexCom 125 og LexCom 250 kan suppleres med en fiber backbone løsning.
En fiberløsning er i høj grad fremtidssikret på grund af dens kapacitet. Båndbredden er som udgangspunkt stor og det er muligt at opgradere fibernetværket markant alene ved at udskifte aktive netværkskomponenter.